Saturday, December 15, 2012

Lav Favorit genveje på din computer!

I windows 7 er der i deres explorer (windows vinduer) blevet tilføjet et punkt ude til venstre som hedder Favorites (det er nok Favoritter på dansk) og her kan man lynhurtigt tilføje de mapper som man ofte bruger, så man altid kan komme til dem med et enkelt klik og det er møg nemt!

Nedenfor er først forklaret hvordan man tilføjer, på to måder, og hvordan man fjerner genveje man ikke længere bruger.

Punktet ses markeret med blåt på billedet nedenfor, det er et billede af min Denne Computer
Her har jeg tilføjet mapperne Dropbox, aTemp, Wishlist og htdocs til mine genveje Downloads og Desktop var der allerede fra starten.

Tilføj en mappe til dine genveje:

Der er to måder at gøre dette på

  1. Naviger til mappen, højreklik på Favorites og vælg et punkt der hedder noget med "Tilføj til Favoritter"
  2. Find et sted hvor mappen ligger, tryk på den, og træk den over på punktet favoritter

Den første måde forklaret.
Naviger til mappen man gerne vil tilføje, højre-klik på Favorites og vælg det nederste punkt der på engelsk hedder "Add current location to Favorites" (Tilføj nuværende mappe til Favoritter) nedenunder er et billede hvor jeg er ved at tilføje Denne Computer til mine Favorites.


Den anden måde forklaret.
Naviger til en mappe som indeholder den mappe du gerne vil tilføje til dine favoritter, tryk og træk mappen du gerne vil tilføje over på punktet Favorites, nedenunder ses det at jeg er i min dropbox mappe, jeg har trykket og trukket med venstre musetast min UNI mappe over på Favorites til venstre, og der er dukket en lille besked op om at jeg er ved at Create link in Favorites (skabe en genvej i favoritter).

Når jeg slipper venstre musetast, får jeg nu en genvej til UNI under Favorites som set nedenfor.
Pas på med ikke at komme til bare at flytte mappen. Jeg kom til at slippe min UNI mappe over punktet htdocs og den blev straks smidt derind, som den normalt ville når man flytter en mappe ind i en anden, så det er meget vigtigt at den lille hvide boks med blå tekst Create link in Favorites kommer op!

Fjern et punkt fra dine Favorites

Vil man gerne fjerne et punkt fra sine Favorites kan det gøres ved at højreklikke på punktet og vælge, på engelsk, Remove (fjern), det ses på billedet nedenfor, at jeg er ved at fjerne min UNI mappe igen,

her har jeg 1: højreklikket på UNI og 2: jeg er ved at klikke på Remove


No comments:

Post a Comment